GDPR rådgivning

GDPR og HR

Hele EU er underlagt en forordning om databeskyttelse, måske bedre kendt som GDPR. Kort sagt betyder det, at virksomheder er underlagt krav om, hvordan man behandler data. Disse krav indebærer bl.a. gennemsigtighed, dokumentation og brugersammentykke.

Som virksomhedsejer er det dit ansvar, at data i dit firma behandles retteligt i forhold til kravene. Det er derfor nødvendigt med et komplet overblik over, hvordan data behandles i din virksomhed.

Overholdes reglerne i forbindelse med GDPR ikke, kan virksomheder risikere store bødestraffe.

Det er derfor vigtigt med klare retningslinjer og god oplæring af dine medarbejdere, så databehandlingen i din virksomhed følger gældende lovgivning.

I forhold til HR er GDPR relevant inden for bl.a. rekruttering, ansættelse og fratrædelse.

I en rekrutteringsproces vil du modtage ansøgninger med fortrolige oplysninger, og der er klare retningslinjer for hvordan og hvor længe, din virksomhed må opbevare disse. Det samme gælder for senere indhentede oplysninger, så som referencer, personlighedstest og diverse attester.

Når en medarbejder så er blevet ansat, er der andet data, som dækkes af GDPR-lovgivningen. Det drejer sig bl.a. om lønsedler, ansættelseskontrakter og forskellige kontaktoplysninger, som er tilgængelige via hjemmesider eller lignende.

Når en medarbejders ansættelse ophører, skal mange oplysninger i udgangspunktet slettes efter en given periode. Men der kan være saglige grunde til at beholde visse oplysninger. Det er dog enormt vigtigt, at dette gøres på rette grundlang og med rette forudsætninger.

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til GDPR, så kontakt os her.

Ny whistleblower-ordning anno 2021

Den 24. juni 2021 vedtog Folketinget en ny whistleblowerordning. Ikrafttrædelsen af den nye ordning varierer på baggrund af antal ansatte, uanset om mange af de ansatte er studentermedhjælpere eller lignende.

  • For virksomheder med op til 49 ansatte træder loven ikke i kraft.
  • For virksomheder med 50-249 ansatte træder loven i kraft 17. december 2023.
  • For virksomheder med 250 ansatte eller flere træder loven i kraft 17. december 2021.

Desuden gælder der særregler for banker, revisorer, advokater, ejendomsmæglere m.fl.

Vi anbefaler dog, at man allerede nu begynder at gøre sig overvejelser om en sådan ordning, selvom det endnu ikke er aktuelt for alle.

I forbindelse med whistleblowerordningen, er det blevet vedtaget, at der er sanktioner i form af bødestraf. Der kan idømmes bøde for følgende: mangel på overholdelse af loven, herunder brud på tavshedspligten. Men også for bevidst at indberette falske oplysninger.

Det som kan anmeldes i den nye ordning er:

Generelt dækkes de fleste ting af formuleringen “alvorlige lovovertrædelser i øvrigt, eller andre alvorlige forhold”

Efter en virksomhedsoverdragelse ser vi ofte, at der dukker en overenskomst op. Og det er ikke altid, at den sælgende virksomhed var opmærksom på denne overenskomst. Når tilfældet er sådan, at overenskomsten ikke er blevet efterlevet i en længere årrække, kan der komme store efterbetalingskrav. I sådan en situation er det køberen, der ender med regningen for den manglende overholdelse af overenskomsten.

Værd at vide er, at det i øvrigt vil være muligt at indberette forhold, der ligger forud for lovens ikrafttrædelse.

En række forskellige personer kan anvende ordningen. Det drejer sig om:

  • Arbejdstagere også dem der endnu ikke er ansat.
  • Selvstændigt erhvervsdrivende.
  • Aktionærer, direktionen, bestyrelsen, advisory board og lign.
  • Frivillige.
  • Lønnede eller ulønnede praktikanter.
  • Underleverandører og leverandører.

Selve indeberetningen kan foregå skriftligt, mundtligt over telefon eller i visse tilfælde ved et fysisk møde. Muligheden for at anmelde, skal være let tilgængelig for alle.

Som virksomhedsejer kan du selv vælge, om du vil have en intern eller ekstern whistleblowerordning. Ved en intern ordning, er det dit ansvar at finde en upartisk whistleblower ansvarlig, opsætte muligheder for indberetninger samt gøre det muligt, at virksomheden til enhver tid, kan dokumentere sin whistleblowerordning.

Har man en intern ordning, er det værd at gøre opmærksom på, at enhver indberetning skal registreres og håndteres korrekt for den gældende type af indberetning; det er altså forskelligt om det er en telefonsamtale, mail eller et fysisk møde.

For en eventuel whistleblower gælder bl.a. følgende rettigheder: whistlebloweren skal modtage bekræftelse på indberetningen indenfor syv dage. Indenfor tre måneder har denne ret til at modtage informationer om den igangværende proces; altså information om, hvilke ting der tages i brug, for at løse problemet.

Desuden gælder der en beskyttelse af whistlebloweren, som gør, at der ikke må være repressalier over for whistlebloweren som følge af indberetningen; hverken opsigelse, degradering, forflytning, chikane, udstødelse eller andre lignende ting.

Skulle en sådan situation opstå, at en whistleblower føler sig uretfærdigt behandlet på baggrund af en indberetning, er det en del af ordningen, at det op til arbejdsgiveren at bevise, at behandlingen ikke skyldes indberetningen.

Søger du råd og sparring i forbindelse med en ny whistleblower ordning, kan du kontakte os her.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.